23. maj • Markedskommentarer • 7806 Visninger • 1 Kommentar om det uofficielle EU-topmøde træder i centrum
Lederne for de 27 lande, der udgør Den Europæiske Union, mødes i Bruxelles onsdag for at prøve at finde en måde at forhindre gældskrisen i Europa i at gå ud af kontrol og fremme job og vækst. Det oprindelige møde skulle være uformelt, men med presopbygning i Euroområdet har dette møde taget det centrale punkt og blevet meget vigtigt.
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling advarede om, at de 17 lande, der bruger euroen, risikerer at falde i et "Svær recession." Rapporten fremhævede udviklingen i euroområdet som “Den største enkeltstående risiko ved de globale udsigter” og indeholdt følgende ildevarslende sætning:
Tilpasninger i euroområdet finder nu sted i et miljø med langsom eller negativ vækst og nedskæring, hvilket medfører risiko for en ond cirkel, der involverer høj og stigende statsgæld, svage banksystemer, overdreven finanspolitisk konsolidering og lavere vækst.
De politiske bekymringer i Grækenland truer med at trække eurozonen fra hinanden. Låneomkostningerne er op for de mest gældsatte regeringer. Der er et stigende antal rapporter om bekymrede sparere og investorer, der trækker midler ud af banker, der ses som svage. I mellemtiden stiger arbejdsløsheden, da recessionen nærmer sig næsten halvdelen af euroområdet.
I de sidste par år var finanspolitisk stramhed alt, hvad nogen nogensinde har talt om i Europa. Det havde en vis logik, siden regeringerne stod over for stigende låneomkostninger på obligationsmarkederne, et tegn på at investorer er nervøse for størrelsen på deres ballonunderskud. Stramning var beregnet til at tackle denne nervøsitet ved at reducere en regerings lånebehov. For Europas befolkning betød nedskæringer fyringer og lønnedsættelser for statsarbejdere, reducerede udgifter til velfærd og sociale programmer og højere skatter og afgifter for at øge de offentlige indtægter.
Som en vej ud af dette problem har økonomer og politikere opfordret til foranstaltninger, der kan hjælpe et lands økonomi med at vokse. Frankrikes nye socialistiske præsident, Francois Hollande, har ledet anklagen og insisterede under sin kampagne på, at han ikke ville underskrive Europas finanspagt, før den inkluderer foranstaltninger til fremme af vækst.
Dagsordenen for dette møde fokuserer nu på vækst, euroobligationer, EU-indskudsforsikring og EU-banksystemet. En meget anden dagsorden end bare for få uger siden.
Spørgsmålet om, hvordan man kan producere vækst for Europa, er dog et klæbrig spørgsmål. Tyskland, som førte presset til nedskæringer, insisterer på, at vækst vil være et produkt af hårde reformer, som dem, det påtog sig at liberalisere sin økonomi for over et årti siden. Andre siger, at sådanne reformer vil tage et stykke tid at bære frugt, og der skal gøres mere lige nu - såsom at forlænge fristen for underskudsmål og vifte gennem lønstigninger.
Ledere på onsdagens topmøde i Bruxelles forventes - ligesom lederne for verdens førende økonomier på G8-mødet i Camp David sidste weekend - at gå en fin linje mellem at tale om måder at fremme vækst og holde sig til forpligtelser til at balancere budgetter.
Ideen om projektobligationer ses af mange politikere og økonomer som et skridt mod såkaldte "Eurobonds"—Fælles udstedte obligationer, der kunne bruges til at finansiere noget, og til sidst kunne erstatte et enkelt lands gæld. Eurobonds ville beskytte svagere lande som Spanien og Italien ved at isolere dem mod de høje renter, de nu står over for, når de skaffer penge på obligationsmarkederne. Disse høje renter er grundpunktet for krisen: De tvang Grækenland, Irland og Portugal til at søge redning.
EU-præsident Herman Van Rompuy opfordrede deltagerne onsdag til at diskutere "innovative eller endog kontroversielle ideer." Han har foreslået, at intet skal være tabu, og at langsigtede løsninger skal ses på. Det ser ud til at pege på en samtale om euroobligationer.
Men Tyskland er stadig stærkt imod sådan en foranstaltning. Tirsdag understregede en højtstående tysk embedsmand, at trods presset fra nogle andre europæiske lande, har Merkels regering ikke lettet sin opposition.
Problemet med mange af løsningerne på bordet er, at selvom de alle implementeres, vil det sandsynligvis tage år at give vækst. Og Europa har brug for hurtigere svar.
Til dette formål skubber mange økonomer på en større rolle for Den Europæiske Centralbank - den eneste institution, der er stærk nok til at have en øjeblikkelig indflydelse på krisen. Hvis Europas centrale monetære myndighed fik beføjelse til at opkøbe landets obligationer, ville regeringens lånerenter blive skubbet ned til mere håndterbare niveauer.
krisegældeuroområdet
« Markedsanmeldelse 23. maj 2012 Er der liv for GBP efter IMF? »
Det uofficielle EU-topmøde står i centrum
23. maj • Markedskommentarer • 7806 Visninger • 1 Kommentar om det uofficielle EU-topmøde træder i centrum
Lederne for de 27 lande, der udgør Den Europæiske Union, mødes i Bruxelles onsdag for at prøve at finde en måde at forhindre gældskrisen i Europa i at gå ud af kontrol og fremme job og vækst. Det oprindelige møde skulle være uformelt, men med presopbygning i Euroområdet har dette møde taget det centrale punkt og blevet meget vigtigt.
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling advarede om, at de 17 lande, der bruger euroen, risikerer at falde i et "Svær recession." Rapporten fremhævede udviklingen i euroområdet som “Den største enkeltstående risiko ved de globale udsigter” og indeholdt følgende ildevarslende sætning:
Tilpasninger i euroområdet finder nu sted i et miljø med langsom eller negativ vækst og nedskæring, hvilket medfører risiko for en ond cirkel, der involverer høj og stigende statsgæld, svage banksystemer, overdreven finanspolitisk konsolidering og lavere vækst.
De politiske bekymringer i Grækenland truer med at trække eurozonen fra hinanden. Låneomkostningerne er op for de mest gældsatte regeringer. Der er et stigende antal rapporter om bekymrede sparere og investorer, der trækker midler ud af banker, der ses som svage. I mellemtiden stiger arbejdsløsheden, da recessionen nærmer sig næsten halvdelen af euroområdet.
I de sidste par år var finanspolitisk stramhed alt, hvad nogen nogensinde har talt om i Europa. Det havde en vis logik, siden regeringerne stod over for stigende låneomkostninger på obligationsmarkederne, et tegn på at investorer er nervøse for størrelsen på deres ballonunderskud. Stramning var beregnet til at tackle denne nervøsitet ved at reducere en regerings lånebehov. For Europas befolkning betød nedskæringer fyringer og lønnedsættelser for statsarbejdere, reducerede udgifter til velfærd og sociale programmer og højere skatter og afgifter for at øge de offentlige indtægter.
Som en vej ud af dette problem har økonomer og politikere opfordret til foranstaltninger, der kan hjælpe et lands økonomi med at vokse. Frankrikes nye socialistiske præsident, Francois Hollande, har ledet anklagen og insisterede under sin kampagne på, at han ikke ville underskrive Europas finanspagt, før den inkluderer foranstaltninger til fremme af vækst.
Dagsordenen for dette møde fokuserer nu på vækst, euroobligationer, EU-indskudsforsikring og EU-banksystemet. En meget anden dagsorden end bare for få uger siden.
Spørgsmålet om, hvordan man kan producere vækst for Europa, er dog et klæbrig spørgsmål. Tyskland, som førte presset til nedskæringer, insisterer på, at vækst vil være et produkt af hårde reformer, som dem, det påtog sig at liberalisere sin økonomi for over et årti siden. Andre siger, at sådanne reformer vil tage et stykke tid at bære frugt, og der skal gøres mere lige nu - såsom at forlænge fristen for underskudsmål og vifte gennem lønstigninger.
Ledere på onsdagens topmøde i Bruxelles forventes - ligesom lederne for verdens førende økonomier på G8-mødet i Camp David sidste weekend - at gå en fin linje mellem at tale om måder at fremme vækst og holde sig til forpligtelser til at balancere budgetter.
Ideen om projektobligationer ses af mange politikere og økonomer som et skridt mod såkaldte "Eurobonds"—Fælles udstedte obligationer, der kunne bruges til at finansiere noget, og til sidst kunne erstatte et enkelt lands gæld. Eurobonds ville beskytte svagere lande som Spanien og Italien ved at isolere dem mod de høje renter, de nu står over for, når de skaffer penge på obligationsmarkederne. Disse høje renter er grundpunktet for krisen: De tvang Grækenland, Irland og Portugal til at søge redning.
EU-præsident Herman Van Rompuy opfordrede deltagerne onsdag til at diskutere "innovative eller endog kontroversielle ideer." Han har foreslået, at intet skal være tabu, og at langsigtede løsninger skal ses på. Det ser ud til at pege på en samtale om euroobligationer.
Men Tyskland er stadig stærkt imod sådan en foranstaltning. Tirsdag understregede en højtstående tysk embedsmand, at trods presset fra nogle andre europæiske lande, har Merkels regering ikke lettet sin opposition.
Problemet med mange af løsningerne på bordet er, at selvom de alle implementeres, vil det sandsynligvis tage år at give vækst. Og Europa har brug for hurtigere svar.
Til dette formål skubber mange økonomer på en større rolle for Den Europæiske Centralbank - den eneste institution, der er stærk nok til at have en øjeblikkelig indflydelse på krisen. Hvis Europas centrale monetære myndighed fik beføjelse til at opkøbe landets obligationer, ville regeringens lånerenter blive skubbet ned til mere håndterbare niveauer.
krisegældeuroområdet
« Markedsanmeldelse 23. maj 2012 Er der liv for GBP efter IMF? »